Velkommen til SI Aalborg

Svanesang

SI Aalborgs medlemmer har på en ekstraordinær generalforsamling i april 2023 i enighed besluttet at lukke klubben med udgangen af 2023.
De seneste år har SI Aalborg gennemgået den samme udvikling, som mange lignende klubber oplever i dag. Medlemstallet daler, mens aldersgennemsnittet stiger, og de få ildsjæle, der holder liv i aktiviteterne, føler en form for metaltræthed. Yngre generationer af kvinder vælger andre veje end klublivet til at arbejde for de sager, de brænder for.

SI Aalborgs medlemmer besluttede at lade klubbens sidste år, klubbens svanesang, blive varm og god. Klubåret 2023 blev derfor et godt år, selv om det var vemodigt. Vi afholdt nogle fine møder, tog afsked med vores venner fra naboklubberne, uddelte vores hæderspris Clara til to seje kvinder samt overdrog prisen til unionen, så den kan leve videre.

Ved julemødet den 14. december 2023 sagde vi farvel og tak til hinanden. Vi har lavet rigtig mange gode ting siden 1976, og det er værd at huske og sige tak for.

Men arbejdet for kvinder og piger er stadig nødvendigt – det ophører aldrig. Vi vil hver for sig fortsat gøre en indsats, selv om det ikke længere er i klubsammenhæng. For i hjertet vil vi altid være soroptimister – Sorores ad optimum: kvinder, der vil det bedste for hinanden!

Bestyrelse og medlemmer af Soroptimist International Aalborg

Soroptimist International Aalborgs Svanesang.

Gendigtet af Sietske V. Møller efter “Nu er jord og himmel stille” — Melodi Belmann

Nu er Aalborgs stemme stille
efter syvogfyrre år.
selvom vi så gerne ville
synge mer’ end vi formår.
Ingen yngre damers summen,
Ingen lystig kvindesang,
kun lidt moden, sagte brummen
Ja for tiden gik sin gang .

Men når vor sang er forstummet,
vil vi høre end en klang
Lys og klar fra himmelrummet
det er pigens aftensang.
Denne pige, vi gav mæle,
Denne kvinde , vi gav mod
Til så frejdig at fortælle:
Verden er mig ej imod.

Kvinde, du kan styre verden!
Pige, du kan klare alt!
Trods du snubler på din færden,
skal du være jordens salt.
Selv om vi nu tier stille,
Høres mange røster klar:
Om at tro og om at ville
Kvindens sang stor styrke har !

————————————————————————————————————————–

FNs 17 Verdensmål—- 2015.2030

Soroptimisterne inddrager altid FNs 17 Verdenmål i deres arbejde—- både til klubmøderne samt med projekterne og ved arrangementerne.   — De 17 verdensmål.

Læs mere om verdensmålene her  —  http://www.verdensmaalene.dk/

Mamas Optimistas

Læs om hele projektet på angolaprojektets hjemmeside    http://siskive.dk/region-1

SI Aalborg har sammen med 6 andre klubber i Region 1 arbejdet med vandrensningsanlæg og andre projekter i Angola siden 2008.

Ved udgange af 2017 slutter Region 1 disse projekter, og i den anledning har der været præsentation med afsluningsfest, hvor en stor del af Regionene medlemmer deltog.

En datter af en af Mamas Optimistas er Soroptimist i Holstebro, og både Franciska og hendes døtre fra x-faktor var med til denne afslutningaften.

Den lokale samarbejdspartner i Angola er gruppen Mamas Optimistas, der gennem projektet er blevet tilkendt NGO status. Nogle af disse kvinder står for vedligeholdelsen af anlæggene. Selvom der har været tørke i områderne, har beboerne alligevel haft rent drikkevand.

Regionen har endvidere iværksat uddannelse af kvinder i Angola i bla. bogføring, lagerstyring og forretningsmetoder samt doneret malariamedicin og malarianet til området.

Burkina Faso

SI Aalborg har projektsamarbejde med landets øvrige klubber.    Et af projekterne er at samle ind til skolebespisning i Burkina Faso.

Gæve Sproptimister fra Vejle har i 9 dage cyklet 1200 km rundt i Jylland — de har besøgt adskillige Soroptimistklubber–Ligeledes kom de til SI Aalborg, der tog imod med et arrangement på Kvindens Plads ved havnefronten. Formålet er at skabe interesse og PR for projektet. Også fra vor klub deltog et af klubmedlemmerne på noget af denne cykeltur .

SI Aalborgs præsident 2020-2022


Sietske Møller
email:  sietske@dyrmann.dk

Velkommen til SI Aalborg

Vi arbejder for international forståelse og venskab.

A global Voice for Women er soroptimisternes motto over hele verden. Soroptimisterne arbejder på lokalt og internationalt plan for at styrke opmærksomheden omkring kvinder og pigers vilkår gennem oplysning, projekter samt moralsk og økonomisk støtte.

Klubmøder

Aktiviteter

SI Danmark Nyhedsbrev

Følg os

Ønsker I at få publiceret noget på vores Facebook profil? Kontakt Facebook redaktionen

Soroptimist International Europe

The Link er bladet, der udgives af Soroptimist International Europe.